Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi.

Fokus på trivsel:

Velfungerende samspil og relationer mellem børn og voksne er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Kvaliteten af samspillet og relationerne påvirker hele det pædagogiske læringsmiljø.
At være en del af fællesskabet er vigtigt for det enkelte barns udvikling og er en vigtig opgave for forældre og pædagogisk personale.

 

Mobning er et fælles problem: 

De voksne er rollemodeller både i institutionen og i hjemmet. Dette betyder, at børn skal mødes med anerkendelse og positive forventninger, og at de ikke skal høre voksne tale negativt om andre børn eller voksne.

Signaler på mobning skal håndteres hurtigt og i fællesskab.

Mobning er, når et eller flere børn gentagne gange udsætter et andet barn for krænkende, sårende, nedværdigende eller skadelige handlinger. Mobning handler om at udstille og udskille andre fra fællesskabet. 

Hos små børn ser vi mest drillerier og enkelte tilfælde af mobning. Men jo før vi får skabt en anti- mobbe kultur, jo bedre. 


Det daglige arbejde:

  • De voksne er ansvarlige for relationen med barnet
  • Vi arbejder ud fra Herning Model Dagtilbud
  • Vi bruger viden fra ”Sprog i samspil” i relations arbejdet
  • Vi opdeler børn i mindre grupper i lege og aktiviteter
  • Vi arbejder med grundfølelser via materiale fra ”Fri for Mobberi”
  • Vi giver børn mulighed for at øve sig i at være en aktiv del af et fællesskab
  • Vi planlægger dagligdagen i faste strukturer, som giver børn mulighed for at opleve mestring og tryghed i meningsfulde fællesskaber

 

Vi vil lære børnene at:  

  • Være gode kammerater.
  • At tale pænt til hinanden og løse konflikter.
  • Hjælpe hinanden og respektere hinandens grænser.
  • Vise omsorg over for hinanden.
  • Sige fra overfor mobning. 
  • Respektere, at vi ikke er ens.
  • Inddrage de voksne, hvis det er nødvendigt.

 

Hvis vi oplever mobning  

  • Vi undersøger i første omgang, hvad der er i spil.
  • Forsøger at kortlægge situationen så grundigt som muligt.
  • Tager hånd om situationen med relevante parter. 
  • Følger op på situationen løbende.

 

I Østbyens Børnehuse ønsker vi, at alle børn, forældre og personaler, som træder ind i vores afdelinger, skal opleve sig mødt og respekteret.

Vi vil gerne kendes på mangfoldighed og rummelighed.

Derfor tages negativ kommunikation, mobberi og udstødelse af fællesskabet meget alvorligt. Tilskuere til denne form for adfærd har alle et ansvar i at kontakte personalet, så problemet kan blive håndteret og en løsning kan findes.

 

Vi har fokus på aktiviteter, der fremmer det gode børnefællesskab

  • At læse bøger og synge sange om følelser, og sætte ord på positivt/empatisk samspil mellem børnene. Bruge billedmateriale til at gøre det tydeligt
  • At samtale med børnene om det, der sker i børnegruppen, og om hvordan man kan være en god ven. Materialer fra Sangglad og Fri for Mobberi kan bruges til dette.
  • At styrke børnenes fællesskab gennem sang, musik, rytmik, massere hinanden, teater, tegninger samt fælles aktiviteter og naturoplevelser med gode positive fællesskabsbilleder fra dagligdagen
  • At sikre at alle børn i gruppen får legeaftaler, og at barnet kan have en bedste ven og indgår i små som store fællesskabsgrupper.
  • At tilstræbe et forældremiljø, hvor man taler positivt om de andre børn i vuggestuen og børnehaven – eller om deres forældre.