I Østbyens Børnehuse arbejder vi ud fra Herning Kommunes overordnede værdier:
- Professionalisme
- Økonomisk sans
- God dømmekraft
- Udfoldelsesfrihed
Desuden har bestyrelsen ved fusionen i 2015 vedtaget vedtægter, hvor der omkring formål står:
Institutionen er et led i kommunens generelle og forebyggende tilbud til børn og unge og drives efter de til enhver tid gældende love og krav, der bestemmer og regulerer drift af daginstitutioner.
Det overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet for den enkelte familie og sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene.
Institutionen ønsker at fremme åbenhed med afsæt i kendskab til den danske kultur og de værdier, som har skabt og bærer det danske samfund.
Institutionen arbejder på, at børnene bliver aktive og ansvarstagende medborgere.
Institutionen ser børnenes forældre som en ressource og arbejder for inddragelse og samarbejde.
Institutionen vil arbejde systematisk med målsætning, dokumentation og evaluering
Alle børn skal opleve helhed, sammenhæng og udfordring samt føle sig som en del af et aktivt fællesskab og en tryg atmosfære.
Institutionen arbejder aktivt med inklusion.