Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sangglad/Sangglad mini

Sang kan noget særligt

Sang og musik er naturlige udtryksformer, der skaber glæde, energi og fællesskab for alle børn, og som tilmed har dokumenteret positive sideeffekter på en lang række områder fra indlærings- og koncentrationsevne til sociale kompetencer. Sang og at synge sammen knytter bånd mellem børn og voksne og bygger bro mellem generationer. Det åbner for oplevelser, refleksion, samhørighed og kulturel forståelse i forhold til traditioner, højtider, historie og fælles oplevelser.

Overordnet finder man, at børn, som regelmæssigt synger

  • Får et mere positivt billede af sig selv og relationen til andre
  • Styrker motorik og koordineringsevne – især når sang kobles med fagter, klap mv.
  • Udvikler sprog hurtigere (flere ord) og bedre (udtale)
  • Får mere lyst til at bruge sproget selvstændigt
  • Får en oplevelse af at kunne lære
  • Bliver bedre til at rumme egne frustrationer, vente og tage tur
  • Får en mere udviklet rumlig intelligens
  • Får en bedre koncentrationsevne
  • Får et større kognitivt overskud
  • Bliver mere tolerant
  • Bliver bedre til at styre egen stemme 

Ny stærk faglighed og varig forandring

Sang og musik understøtter den pædagogiske faglighed og inddrager arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Sangglad Mini er udvikling i praksis med de små børn og deres voksne. Vi tror på, at glade stemmer + åbne sangfællesskaber + stærk sangfaglighed = varige forandringer.

Forside - Sangglad